HVAD ER KOMBUCHA?


JEG ELSKER KOMBUCHA OG JEG ELSKER AT EKSPERIMENTERE MED DET SELV.



image_blog



... Og det fedeste ved det, er at det udover at smage fantastisk og spændende også er sundt!

Du kan brygge kombucha på både te og kaffe. Begge drikke smager hærligt (hvis det vel at mærke er lavet ordentligt) og efterfølgende er der uendelige muligheder for at tilsætte smage. Jeg er stor fan af ingefær, anis og kardemomme!

Men hvad er kombucha egentlig og hvad betyder fermentering?

Kombucha er en fermenteret drik (oprindeligt te) der er blevet drukket i tusinde år. Man mener at teen stammer fra Kina, hvor den også blev kaldt for ”immortal health elixir”. 

Kombucha bliver produceret ved hjælp af en SCOBY som er kort for ”symbiotic culture of bacteria and yeast”. Det er altså en koloni af bakterier og gær. Svampen lever af sukker som via aerobe gær processer (med ilt) og anaerobe bakterielle processer (uden ilt) producerer citronsyre og små mængder af ethanol (alkohol, max op til 0,5%).



image_blog

Fermenteringsprocessen vil udover at ændre smagen, også nedsætte pH værdien i væsken som gør det svært for ikke ønskede bakterier at overleve. Dette er også en af årsagerne til at fermentering er blevet brugt i mange tusinde år, nemlig til forlænge holdbarheden af diverse produkter. Eksempler på andre fermenterede produkter; ost, kvass, kimchi, sauerkraut, vin, øl etc.

Kombucha kan betragtes som et levende produkt, da det indeholder levende mikroorganismer. I fermenteringsprocessen bliver der produceret nogle små doser af forskellige vitaminer, herunder er B-vitamin det der er tilgængeligt i høj nok mængde til at være gavnligt for kroppen. Ved at drikke små doser Kombucha over en lang periode tilfører du derfor næsten dagligt kroppen disse vandopløselige vitaminer i en bio-tilgængelig form, som straks bliver optaget. At få små doser over en længere periode næsten daligt, har en langt mere gavnlig virkning end megadoser og/eller syntetisk supplement af og til.

Hva’ så med probiotika?
Under fermenteringen produceres der probiotiske bakterier, som i specifikke koncentrationer kan medhjælpe til et balanceret mave-tarmsystem og fremme fordøjelsen. Dog mangler der stadig studier på området, for at afklare om kombucha indeholder nok af disse fordelagtige bakterier til at kunne blive kategoriseret som effektiv probiotisk kilde.

Har du mod på at gå i gang med at producere din egen Kombucha, og er der noget du er i tvivl om,  er du velkommen til at kontakte mig :)





Cart

No more products available for purchase

Your cart is currently empty.