"DETOX" DIN KROP MED CITRONVAND"



image_blog

DRIK NU BARE ET GLAS VAND MED EN HALV FRISKPRESSET CITRON HVER MORGEN

.. Og nu skal du høre hvorfor

Denne rutine, vil hjælpe din krop med at ”detoxe” (udskille) de affaldsstoffer der er blevet frigivet i løbet af natten, under vores faste.

Selvom en citron er sur, så har den en basisk indvirkning på kroppen. Ved at gøre fordøjelsessystemet basisk får parasitter, indvoldsorme og svampeangreb svære levevilkår. Det hjælper desuden også ved let forstoppelse.

Citronsaft har en mild vanddrivende effekt, som øger kroppens mulighed for at komme af med lagret vand og ophobede affaldsstoffer. Denne afgiftning er med til at kroppen bedre kan holde på ”det gode” og slippe ”det dårlige” og forbedre sin mulighed for at regulere funktioner som f.eks. appetitten.

Den sure smag stimulerer både lever og nyre til at øge produktionen af de hormoner der aktiverer galdeproduktionen. Galde har en afgørende rolle i nedbrydning af kosten, så dens gavnlige stoffer bliver tilgængelige. Antioxidanterne virker styrkende i nyre- og leverfunktionen og derved til at afgifte kroppen.

Ved at udskille toksiner og ved at holde leveren sund og ren bliver dens evne til at danne galde også optimeret. De galdesure salte har både en vandopløselig og negativt ladet del samt en fedtopløselig del. Når lever og galde arbejder optimalt sammen, reguleres stofskiftet i kroppen automatisk og leverens evne til at optage og omdanne fedt forbedres. Det giver sig udslag i, at leveren bearbejder fedt mere effektivt og kroppen forbrænder fedt hurtigere og hermed er med til at hæmme vægtforøgelse.

Citronen bidrager desuden med C-vitamin. C-vitamin forøger kroppens optagelse af jern, der er afgørende for at opretholde et sundt immunsystem. Dette skyldes at jern er med til at danne røde blodlegemer og muskel protein.
Mennesket er ikke i stand til selv at danne C-vitamin i modsætning til de fleste større dyr.
C-vitamin bør indtages dagligt. C-vitamin går tabt ved opvarmning, dybfrysning og konservering samt påvirkning af ilt og lys.

C-vitamin som antioxidant vil blive beskrevet i et kommende indlæg.

Cart

No more products available for purchase

Your cart is currently empty.