DU HAR HELT SIKKERT HØRT OM PRÆBIOTIKA.
MEN HVAD VAR DET NU LIGE DET KUNNE?
Pro - og Præbiotika er ikke det samme.
Der er en helt specifik forskel på præbiotika og probiotika. Præbiotika er ikke levende bakterier i sig selv, det er probiotika. Vores fordøjelsessystem er ikke i stand til at nedbryde præbiotika. I stedet går de ufordøjeligt igennem systemet og helt ned i tarmen, hvor de stimulerer væksten af gavnlige bakterier i tyktarmen. Flere gavnlige bakterier og en hæmmet vækst af patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier, giver en forbedret sundhedstilstand!
Faktisk siger man at præbiotika er en mellemting mellem fødevare og medicin.
Vi har mere end 5000 forskellige slags bakterier i vores tarmflora – også kaldet mikrobiotaen. De fødevarer vi spiser påvirker mikrobiotaen, hvis sammensætning er med til påvirke vores sundhed. Derrfor er det vigigt at vi fodrer de sundhedsfremmende og gavnlige bakterier.
De gavnlige bakterier ELSKER præbiotika!
Præbiotika er defineret ved at være ”en selektivt fermenteret fødevarekomponent, som giver specifikke ændringer i sammensætningen og/eller i aktiviteten af mavetarmkanalens mikrobiota, og herved medfører gavnlig effekt på værtens sundhed.”
HVORDAN FÅR JEG LIGE FAT I EN MASSE PRÆBIOTIKA SÅ?
De fødevarer der har vist sig at have præbiotisk effekt er komplekse kulhydrater også kaldet kostfibre. Kostfibre findes særligt i grove kulhydrater (korn, quinoa, bønner, linser), frugt og grøntsager.
Kostfibre kan deles op i to slags:
Opløselige kostfibre suger rigtig meget væske til sig, og danner dermed en géle (måske du kender den fra HUSK loppefrøskaller). Derfor er det vigtigt at drikke en masse vand dagligt, 2-3 liter er en god huske regel (ekskl. kaffe, te og cola). Disse fibre kan binde ca. 15 gange deres egen vægt og volumen i maven bliver derfor større når man får fibre. At maden fylder den del mere sænker tømningstiden og man er derfor mæt i længere tid.
Uopløselige fibrer (PRÆBIOTIKA), opløses ikke i vand men suger stadig en del til sig. Disse forgæres i blindtarmen og i tyktarmen, hvor de fodrer de gavnlige bakterier. Samtidig er de med til at øge den tid det tager maden at gå igennem hele fordøjelseskanalen, hvilket bidrager til en bedre fordøjelse.
Gode kilder til præbiotika er: cikorierod (se billede), jordskokker, artiskokker, mælkebøtteblade, hvidløg, porrer, løg, asparges, hvedekim, bananer (alt helst råt) og hvedemel (i moderate mængder).
Kostfibrer i sig selv, sikrer i bund og grund en god fordøjelse, bekæmper træg mave, sørger for regelmæssig toiletbesøg og hjælper til med at holde en sund tarmflora.
Vigtigt er at huske på, hvis det er nyt at spise flere kostfibre og præbiotika, kan det tage lidt tid for kroppen at vænne sig. Cellerne skal jo til at nedbryde nye og mere komplekse netværk end de er vandt til. Derfor kan du risikere at få træg mave og/eller blive oppustet. Så HUSK at drikke vand og give kroppen tid.
KØB PRÆBIOTIKA HER