Vegansk Kimchi



NEMT, SUNDT, LÆKKERT, SMAGSFYLDT OG MESSY



image_blog

HVAD ER KIMCHI?

Kort sagt, er Kimchi gærede eller fermenterede grøntsager, hovedingrediensen er kinakål og traditionelt set indeholder kimchi også rejer og andre små havdyr. Fermenterring er en ældgammel måde at konservere på, og denne fermentering frembringer stærk smag og duft.
Kimchi stammer oprindeligt fra Korea, det er faktisk Koreas nationalret. Nu har kimchi dog udbredt sig til største delen af Asien og mit køkken :)

HER ER EN OPSKRIFT PÅ VEGANSK KIMCHI
Til to mellemstore patentlågsglas, som på billedet. Det kan godt være lettere at lave halvdelen af portionen i første omgang. Men prøv dig frem!

INGREDIENSER



image_blog

Base
1 Kinakål 
1 Savoykål
1/2 Bundt skalotteløg
1 bundt forårsløg
1/2 Daikon/Kinaradise
2-3 Gulerødder
1 spsk Salt



Paste
1 Frisk chili 
1 Fed hvidløg
1/2 Koreansk chilipulver bøtte Chili pulver
1 Æble
1 Lille stykke ingefær
1 Stykke Gurkemeje
1/2dl æbleeddike

FREMGANGSMÅDE

MUMS…



image_blog

Base: Hak og skær alle grøntsagerne i basen, jeg kan bedst lide der stadig er bid i. Så lidt store stykker i blandt. Held alt op i en stor skål (evt. del i to) og drys salt hen over.
Nu starter den hårde del af arbejdet! Det kan godt være lidt et workout at få masseret vandet ud af grøntsagerne. Når du har masseret i 5min, så lader du det stå (i en lille halv time) mens du laver pastaen.

Paste: Kom alle ingredienserne til pastaen i en foodprocesser og mix til du har en helt rød klistret masse.

Fortsæt med at massere grøntsagerne, der skal ligge en god del vand i bunden af skålen. Når du er færdig med at massere blander du pastaen sammen med grøntsagerne. Smag til, måske synes du den skal have lidt mere salt? Eller lidt mere chili? Den skal nok få mere syre, det sker naturligt i fermenteringsprocessen.

Har du Kimchi tilbage fra en anden portion, så kan du tilsætte den nu og blande (som en surdej).

Pres Kimchi’en ned i patentglassene med en spiseske og sørg for at presse så hårdt at væsken kommer op til overfladen. Du må ikke fylde glassene mere end 2-3 cm. fra toppen. Luk låget tæt og lad stå ude i 2 dage.

Det er en god ide at “lufte” din kimchi engang imellem, da der vil være undertryk pga. indelukket CO2.
Ja dit køkken, eller hos mig, hele hjemmet kan komme til at lugte lidt sjovt, hihi. - Men det er det hele værd!"

Din Kimchi er færdig når du synes den smager som den skal. Kommer du den på køl sænker du fermenteringsprocessen, og den kan i princippet overleve for evigt :)

Jeg spiser det til næsten alt, men det er især godt til Poké bowls, salater og til nuddelsupper, alt der er lidt spicy. Også lav’ da lige en kimchi mayo af væsken, nu du er igang ;) .

Send gerne billeder, eller tag’ mig på insta i projektet: @Ninnikjaer










Cart

No more products available for purchase

Your cart is currently empty.