ER KAFFE SUNDT?


Er du afhængig af kaffe?


Jeg er afhængig af kaffe, eller jeg er ikke fan af ordet afhængig, men jeg er så glad for kaffe, at jeg ville have svært ved at undvære.

Kaffe er en af de mest populære drikke i verden, hvilket især skyldes dets stimulerende effekt på det centrale nervesystem og selvfølgelig også smagen. I Danmark drikker vi i gennemsnit 4 kopper kaffe dagligt og kun hver sjette dansker drikker ikke kaffe.

I kaffe findes en kompleks sammensætning af omkring 800 volatile (flygtige) komponenter – herunder koffein og chlorogensyre (også kaldet grøn kaffe).

Koffeinindholdet påvirkes af brygningsmetoden og svinger mellem 65-120mg i en ”normal” kop kaffe. Arabica kaffebønner indeholder normalt lidt mindre kaffe end Robusta variationen (to forskellige slags bønner – jeg er personligt mest til Arabica kaffe).

Nedenfor er en tabel der angiver de omtrente mængder af koffein i de forskellige kaffer:



image_blog

Indtil nu tyder ingen studier på at kaffe er dårligt for dig. Der er selv studier der siger det faktisk er sundt at drikke kaffe. Dog anbefales det at man ikke overskrider omtrent 400mg koffein dagligt (3-4 kopper). Kaffe kan sagtens være en del af en ellers sund diæt. Gravide og ammende, anbefales dog ikke at overskride 200mg koffein om dagen, da dette har vist sig at have en negativ effekt.
Nogle studier finder ligefrem kaffe forebyggende for en række sygdomme, såsom; hjertesygdomme, sklerose, type-2 diabetes leversygdomme, prostatakræft og Alzheimers.
- Dog, vil jeg mene, at man skal tage dette med et gran salt.

Skal man til at vælge mellem de forskellige varianter, så er der faktisk en minimal forskel. Filterkaffe (aeropress, kalita, v60, kaffemaskine - kært barn har mange navne) indeholder en smule mindre olier, især cafestol, da disse bliver filtreret fra. Nogle studier tyder på at cafestol kan have en negativ effekt på kolesteroltallet, hvilket kan have betydning hvis man i forvejen døjer med et forhøjet kolesteroltal.

Mit personlige råd når det kommer til kaffe er, at man skal passe på med mængden af mælk man indtager i sammenhængen. Både i form af for meget energi (kcal) men også i mængden af animalske proteiner, fedt og laktose (sukkerstoffer). F.eks. hvis man indtager 4 kaffelatte på sødmælk, så indtager man, udover den normale kost, omkring 500kcal fra animalsk kilde.

Desuden er det også sådan at koffein stimulerer energiniveauet, dvs. at man faktisk kommer væk fra at ens naturlige energi. Søger du at finde ind til hvordan din livsstil og herunder kost påvirker dit energiniveau, er det en god ide at undvære unaturlig stimuli. Det giver mulighed for at kunne mærke træthed, sult, humør og herunder også at få stabiliseret soverutiner.

Tak fordi du læste med!

Cart

No more products available for purchase

Your cart is currently empty.